Thursday, 21 December 2006

En lille julehilsen

Hej alle sammen!

Hvis I er herinde på min blog, så må det være fordi I er interesserede i Oscar, da jeg ikke på anden vis har reklameret med min blog (naturbillederne af Utterslev Mose var bare fyldstof for at vise, hvor vi egentligt går med barnevognen, når vi nu en gang imellem går). Så det er altså en meget Oscar-orienteret julehilsen uden noget egentligt juleindhold, i.e. nok snarere en hilsen, der tilfældigvis er skrevet lige før jul.

Jeg vil tilføje til billederne, at det er stærkt misvisende, at der er så mange billeder af Oscar i hans kravlegård på det fine aktivitetstæppe, som han fik fra Oldemor Clara i dåbsgave, men det er det eneste sted jeg kan få ham til at ligge stille nok til at tage et par billeder i ny og næ.

Oscar er stadigvæk mest til at blive båret igennem tilværelsen, med små afstikkere til hans barnevogn, som han bliver mere og mere glad for, men ting tager åbenbart tid.

Vi afventer nye kunstner efter længere perioder med henholdvis 'det eneste jeg vil er at stå på ét ben' efterfulgt af 'konstant spytning' og lige pt er det så 'skrig højt' perioden, som vi beder til bliver en kort periode, da han lyder som en syg papegøje.

December har været en rigtig hyggelig måned. Vi har fået kalendergave af min mor, dvs vi har alle tre delt gaverne, men der var nu et kæmpe flertal af gaver med Oscars papir på. Han elsker sin pakkekalender og er blevet en haj til at åbne pakker. Han kunne ikke være mindre ligeglad med indholdet, men papiret er nu noget af det bedste! Oven i hatten er der adventsgaver fra farmor, så det er næsten et helt gaveorgie herhjemme om morgenen.

No comments: