Saturday, 10 March 2007

Mysteriet om badekarsproppen

Vi har løst mysteriet om badekarsproppen. Mormor har tilstået, at hun smed en prop ud til en shampooflaske en gang. Men heldigvis har hun skaffet os en ny prop som kompensation. Så vi undskylder til Moster Lene, at vi beskyldte hende for at have solgt den på Ebay.
Jeg er snottet og er rigtigt træt af det. Men jeg har nu alligevel haft tid til at lære nye ting. Jeg har fundet ud af at når man kravler, mens man spiser, så kan madkasserne ikke helt følge med (egentligt har jeg ikke fundet ud af det endnu, men mor siger hele tiden, at jeg ikke skal kravle, når jeg spiser og så tilmed blive tosset, når madforsyningen pludseligt holder op). Min mor siger så meget.... hun siger også, at jeg burde spise noget mad fra min tallerken i stedet for bare at mase maden mellem mine fingre og så proppe det i håret.

No comments: